Zuuch ouch: Ei.

'n ei [1]

Mofers bewirk

Zelfstenjig naamwaord bewirk

Lemma bewirk

ei ó /ɛ́i̯/

  1. (bieëster) de keenfaas van veugel, vèssen en anger bieëster, bestäöndje oet 'n, meis hel, sjaal en 't imprio
  2. (aeteswaar) 'n [1], klaorgemaak veur te kónnen aete
  3. de vrouwelike keencel die samesmultj mitte mannelike zaodcel veure veurplantjing
  4. (synoniem) anger waord veur klones
  5. 'n groeate rotonde mit 'n aansloeting op 'ne snelwaeg
    Vaar mer euver 't ei van Sint-Joeas.
  6. (synoniem) (euverdrechtelik) (graof spraokgebroek) (in 't mieëvaad) anger waord veur balzak
Aafbraeking
  • ei
Net get anges gesjreve
Aafleijinge
Verwantje wäörd
Zagswies
  • Dem zien eier höbben altied twieë däör.
  • Det is 't ganse eier vraete: Det is de kaer vanne zaak; det is 't wichtigste.
  • eier ligke
Vermeljing
  • Bakkes, Pierre: Mofers Waordebook, Stichting Mofers Waordebook (2007); p. 113.

Verbuging bewirk

inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif ei eier
IPA /ɛ́i̯/ /ɛ́jer/
dim. sjrif eike eiken eikes
IPA /ɛ̀i̯kʲe/ /ɛ̀i̯kʲen/ /ɛ̀i̯kʲes/ /ɛ̀i̯kʲez/
dat. sjrif ei eier
IPA /ɛ́i̯/ /ɛ́jer/

In anger spraoke bewirk

[1]

bewirk
  • Algemein Gesjreve Limbörgs: eij


[2]

bewirk


[3]

bewirk


Tössewirpsel bewirk

Lemma bewirk

ei! /ɛ̀i̯/

  1. wuuert gebroek veur aandach te trèkke, döks gevolg door 'n oetmoeling
    Ei, sjuuf 'ns 'n bats, det anger luuj ouch kónne zitte!
Aafbraeking
  • ei
Verwantje wäörd
Vermeljing
  • Bakkes, Pierre: Mofers Waordebook, Stichting Mofers Waordebook (2007); p. 113.

In anger spraoke bewirk

bewirk
  • Algemein Gesjreve Limbörgs: eij


Houftèlwaord bewirk

Neet-lemma bewirk

ei /ɛ́i̯/

  1. (neet-lemma) ónziejige vorm van ein
Aafbraeking
  • ei
Verwantje wäörd
Vermeljing
  • Bakkes, Pierre: Mofers Waordebook, Stichting Mofers Waordebook (2007); p. 113.


Nederlandjs bewirk

Zelfstenjig naamwaord bewirk

Lemma bewirk

ei ó /ɛi̯/

  1. (bieëster) ei

Verbuging bewirk

inkelvaad mieëvaad
nom.: ei eieren
dim.: eitje eitjes